Forhåbentligt en blog om en kortvarig og succesfuld jobsøgning. I hvert fald mit personlige aktiveringsprojekt.
mandag den 30. marts 2009
Røverhistorier til inspiration
Forresten. Hvis der er nogle derude, der har gode historier fra tidligere jobsøgninger, fx kreative omskrivninger af tidligere jobs/erfaringer i CV, vil jeg meget gerne høre dem. Har brug for inspiration!
Stadig arbejdsløs
Dag 8. Jeg skal til jobsamtale hos Dansk Flygtningehjælp på fredag, men ellers er der godt nok ikke sket noget nyt. Der er simpelthen så mange arbejdsgivere, der ganske enkelt ikke svarer. Så nu har jeg inkorporeret Stein Bagger-strategien i mine ansøgninger. Det nye område jeg har kastet mig over er jobbet som pædagogmedhjælper, og i overensstemmelse hermed er min nye drømmeuddannelse så blevet pædagog-/læreruddannelsen. Kryds fingre for, at det giver resultater!
søndag den 29. marts 2009
Til helvede med Infopaq!
Der er kommet svar fra Infopaq - en medieovervågningsvirksomhed, der ifølge egen hjemmeside søger ansatte "til udarbejdelse af nyhedsresuméer". Da det er netop denne stilling, jeg har søgt, er det godt nok underligt at få følgende svar: "[...] desværre må vi meddele dig, at der i øjeblikket ikke er nogen ledige stilling i Infopaq."
Udover stave-/tastefejlen er det da virkelig dårlig stil at have et job opslået - og opfordre folk til at søge det - når det åbenbart ikke er ledigt. Jeg har i hvert fald spildt en god del tid, og haft en masse falske forhåbninger idet jobopslaget også nævner "Tiltrædelse hurtigst muligt." Se selv opslaget her: http://www.infopaq.dk/about_work.pab.
Eftersom Infopaq som nævnt er en medieovervågningsvirksomhed, formoder jeg, at de blandt andet overvåger medierne, herunder internettet, for eventuel omtale af deres egen virksomhed. Forhåbentligt fører deres overvågning dem før eller siden forbi den dårlige omtale her på bloggen, og så håber jeg, at det pisser dem lige så meget af som de har pisset på min sukkermad. Så kan det være, at de i det mindste vil beklage fejlen, for det var der ikke noget af i deres afslag.
Indtil da har jeg sørget for at inkludere virksomhedens navn i dette indlægs overskrift, så det lettere kommer frem på Google ved søgning på 'Infopaq'. Min idé er, at en potentiel Infopaq-kunde vil google virksomhedens navn inden køb og så se Infopaq forbundet med helvede.
Lige lovligt bitter? Jep. Jeg mangler vist stadig et job/liv. Men til helvede med Infopaq!
Udover stave-/tastefejlen er det da virkelig dårlig stil at have et job opslået - og opfordre folk til at søge det - når det åbenbart ikke er ledigt. Jeg har i hvert fald spildt en god del tid, og haft en masse falske forhåbninger idet jobopslaget også nævner "Tiltrædelse hurtigst muligt." Se selv opslaget her: http://www.infopaq.dk/about_work.pab.
Eftersom Infopaq som nævnt er en medieovervågningsvirksomhed, formoder jeg, at de blandt andet overvåger medierne, herunder internettet, for eventuel omtale af deres egen virksomhed. Forhåbentligt fører deres overvågning dem før eller siden forbi den dårlige omtale her på bloggen, og så håber jeg, at det pisser dem lige så meget af som de har pisset på min sukkermad. Så kan det være, at de i det mindste vil beklage fejlen, for det var der ikke noget af i deres afslag.
Indtil da har jeg sørget for at inkludere virksomhedens navn i dette indlægs overskrift, så det lettere kommer frem på Google ved søgning på 'Infopaq'. Min idé er, at en potentiel Infopaq-kunde vil google virksomhedens navn inden køb og så se Infopaq forbundet med helvede.
Lige lovligt bitter? Jep. Jeg mangler vist stadig et job/liv. Men til helvede med Infopaq!
lørdag den 28. marts 2009
Om vin, CV og Stein Bagger
Jeg kunne jo også bare begynde at lyve helt uhæmmet for at få et job. "Tjener med vinkendskab søges". Yes, det er mig!
Jeg har faktisk en bog om vin, men den eneste grund til, at den ikke ser ny og ubrugt ud, er, at jeg har spildt udover den. Den har i hvert fald aldrig været åbnet, så løgnen ville nok kun være god lige indtil jeg i praksis skulle vejlede gæster på en italiensk restaurant om de dyre dråber.
Men man kunne vel lade sig inspirere af Stein Bagger og Asger Jensby, der begge løj i deres CV. Sidstnævnte påstod i adskillige erhvervssammenhænge, at han var uddannet cand. merc fra Handelshøjskolen i Århus i 1973, selvom han aldrig havde fuldført uddannelsen. Ikke særligt gennemtænkt og ret nemt at falsificere, så det er nok ikke ham, jeg skal efterligne. Han slap ganske vist afsted med det i en del år, men hvis det skal holde på længere sigt, skal man nok være mere sofistikeret.
Sofistikeret som Stein Bagger. For det første påstod han at have taget en MBA fra Edinburgh Business School på distancekursus, hvilket nok har været væsentligt sværere at be- eller afkræfte end en handelshøjskoleeksamen i lille Danmark. Derudover hævdede Bagger, at han havde en ph.d. fra et amerikansk universitet, der viste sig ikke at eksistere. Se den kunne jeg måske godt bruge. Jeg har jo opholdt mig en del på New York Univeristy denne vinter, så hvorfor ikke? En bachelor i journalistik og historie? Så kunne jeg springe optagelsesprøven til og uddannelsen på Journalisthøjskolen over og få et spændende og velbetalt job på en dansk avis. Yes, det er mig!
Der er selvfølgelig noget med min alder i forhold til, hvor troværdigt det ville være, men jeg lader jo skægget gro...
Og hvis der skulle opstå problemer, er der mere inspiration at hente hos Stein Bagger. Da en dansk journalist begyndte at sætte spørgsmålstegn ved Baggers uddannelse, påstod han, at det pågældende universitet ikke længere eksisterede, fordi det var blevet lagt sammen med et større universitet. Han hyrede herefter en amerikansk skuespillerinde i Danmark til et også opdigtet teaterstykke og udstyrede hende med manuskriptet, som indeholdt en scene, hvor hun som forstander for det omtalte universitet skulle bekræfte, at Baggers universitet virkelig var blevet optaget under det større universitet og at Baggers ph.d. var ægte. Herefter bad Bagger sin skuespiller om, at de øvede over telefonen en dag, hvorved han kunne optage samtalen og anvende den som bevis for ph.d.ens autencitet overfor den journalist/blogger, der endte med at fælde Bagger.
Så vidt jeg husker fik Bagger aldrig brugt optagelsen, da den pågældende journalist allerede på det tidspunkt var blevet for kritisk overfor Baggers små (/store) svindelnumre. Men hvis jeg holdt hovedet koldt og i øvrigt havde rene hænder, kunne jeg vel forsøge noget lignende. Jeg har da en ven på NYU, der forsøger at blive skuespiller, så mon ikke hun kunne præstere en troværdig stemme.
For at komme tilbage til det med jobsøgning og CV, så er der endnu en ting ved Bagger-sagen, der er interessant og måske endda nyttig. Da jeg googlede Bagger, Jensby og deres CVer for at finde detaljer til ovenstående, faldt jeg nemlig over et ret tankevækkende ordvalg. Da CV-svindelnumrene blev afsløret brugte de fleste nyhedsmedier nemlig overskrifterne: "Asger Jensby pyntede på sit CV" og "Stein Bagger pyntede på sit CV". Det var kun ganske få medier, der tog mere alvorlige verber i brug, som fx "løj i sit CV. Jeg vil mene, at en opdigtning af en eller flere eksamener på universitetsniveau er mere end blot pynt, og ja, langt mere løgn. Ellers er det i hvert fald helt absurd, når fx velgørenhedsorganisationer eller højskoler reklamerer med, at arbejde eller ophold kan "pynte på CVet".
Det kan selvfølgelig også bare være, at jeg har misforstået det hele, og grunden til, at jeg stadig ikke har fået arbejde er, at jeg ikke har pyntet på mit CV. Jeg må hellere komme igang! Ud med min kedelige cafe-stilling og jobbet som cykelbud, og ind med vin og videregående uddannelse. Hvorfor ikke også en ph.d.?
Jeg har faktisk en bog om vin, men den eneste grund til, at den ikke ser ny og ubrugt ud, er, at jeg har spildt udover den. Den har i hvert fald aldrig været åbnet, så løgnen ville nok kun være god lige indtil jeg i praksis skulle vejlede gæster på en italiensk restaurant om de dyre dråber.
Men man kunne vel lade sig inspirere af Stein Bagger og Asger Jensby, der begge løj i deres CV. Sidstnævnte påstod i adskillige erhvervssammenhænge, at han var uddannet cand. merc fra Handelshøjskolen i Århus i 1973, selvom han aldrig havde fuldført uddannelsen. Ikke særligt gennemtænkt og ret nemt at falsificere, så det er nok ikke ham, jeg skal efterligne. Han slap ganske vist afsted med det i en del år, men hvis det skal holde på længere sigt, skal man nok være mere sofistikeret.
Sofistikeret som Stein Bagger. For det første påstod han at have taget en MBA fra Edinburgh Business School på distancekursus, hvilket nok har været væsentligt sværere at be- eller afkræfte end en handelshøjskoleeksamen i lille Danmark. Derudover hævdede Bagger, at han havde en ph.d. fra et amerikansk universitet, der viste sig ikke at eksistere. Se den kunne jeg måske godt bruge. Jeg har jo opholdt mig en del på New York Univeristy denne vinter, så hvorfor ikke? En bachelor i journalistik og historie? Så kunne jeg springe optagelsesprøven til og uddannelsen på Journalisthøjskolen over og få et spændende og velbetalt job på en dansk avis. Yes, det er mig!
Der er selvfølgelig noget med min alder i forhold til, hvor troværdigt det ville være, men jeg lader jo skægget gro...
Og hvis der skulle opstå problemer, er der mere inspiration at hente hos Stein Bagger. Da en dansk journalist begyndte at sætte spørgsmålstegn ved Baggers uddannelse, påstod han, at det pågældende universitet ikke længere eksisterede, fordi det var blevet lagt sammen med et større universitet. Han hyrede herefter en amerikansk skuespillerinde i Danmark til et også opdigtet teaterstykke og udstyrede hende med manuskriptet, som indeholdt en scene, hvor hun som forstander for det omtalte universitet skulle bekræfte, at Baggers universitet virkelig var blevet optaget under det større universitet og at Baggers ph.d. var ægte. Herefter bad Bagger sin skuespiller om, at de øvede over telefonen en dag, hvorved han kunne optage samtalen og anvende den som bevis for ph.d.ens autencitet overfor den journalist/blogger, der endte med at fælde Bagger.
Så vidt jeg husker fik Bagger aldrig brugt optagelsen, da den pågældende journalist allerede på det tidspunkt var blevet for kritisk overfor Baggers små (/store) svindelnumre. Men hvis jeg holdt hovedet koldt og i øvrigt havde rene hænder, kunne jeg vel forsøge noget lignende. Jeg har da en ven på NYU, der forsøger at blive skuespiller, så mon ikke hun kunne præstere en troværdig stemme.
For at komme tilbage til det med jobsøgning og CV, så er der endnu en ting ved Bagger-sagen, der er interessant og måske endda nyttig. Da jeg googlede Bagger, Jensby og deres CVer for at finde detaljer til ovenstående, faldt jeg nemlig over et ret tankevækkende ordvalg. Da CV-svindelnumrene blev afsløret brugte de fleste nyhedsmedier nemlig overskrifterne: "Asger Jensby pyntede på sit CV" og "Stein Bagger pyntede på sit CV". Det var kun ganske få medier, der tog mere alvorlige verber i brug, som fx "løj i sit CV. Jeg vil mene, at en opdigtning af en eller flere eksamener på universitetsniveau er mere end blot pynt, og ja, langt mere løgn. Ellers er det i hvert fald helt absurd, når fx velgørenhedsorganisationer eller højskoler reklamerer med, at arbejde eller ophold kan "pynte på CVet".
Det kan selvfølgelig også bare være, at jeg har misforstået det hele, og grunden til, at jeg stadig ikke har fået arbejde er, at jeg ikke har pyntet på mit CV. Jeg må hellere komme igang! Ud med min kedelige cafe-stilling og jobbet som cykelbud, og ind med vin og videregående uddannelse. Hvorfor ikke også en ph.d.?
fredag den 27. marts 2009
Meget skyet og måske snart blodigt
Det er meget skyet lige nu. Både udenfor og i min jobsøgning. I dag er dag 5, og status er, at jeg har fået fire svar på mine 11 ansøgninger. Tre afslag og så det omtalte "jeg vender tilbage til dig i nærmeste fremtid". Det vil sige absolut intet brugbart. Hjælp mig!
Jeg sørger for hele tiden at have min telefon på mig, og - meget imod mine normale principper - aldrig at have den lydløs, for at være sikker på at kunne høre den, hvis (jeg ville ønske, jeg kunne sige "når") en mulig arbejdsgiver ringer.
I går var der så endelig en opringning fra et fastnetnummer, jeg ikke kendte. Jeg besvarede opkaldet med stor spænding, men det viste sig at være fra Blodbanken, der ville aftale en tid, hvor jeg kan donere blod. Det er selvfølgelig meget praktisk, at jeg kan gøre det nu, hvor jeg alligevel er arbejdsløs, men man bliver jo ikke ligefrem betalt for at gøre det. Det eneste gode - eller i hvert fald sjove - ved opkaldet var, at kombinationen af jobsøgning og bloddonation i min hjerne udviklede sig til den idé, at jeg kan tjene penge på at sælge mine organer. Sådan!
Jeg sørger for hele tiden at have min telefon på mig, og - meget imod mine normale principper - aldrig at have den lydløs, for at være sikker på at kunne høre den, hvis (jeg ville ønske, jeg kunne sige "når") en mulig arbejdsgiver ringer.
I går var der så endelig en opringning fra et fastnetnummer, jeg ikke kendte. Jeg besvarede opkaldet med stor spænding, men det viste sig at være fra Blodbanken, der ville aftale en tid, hvor jeg kan donere blod. Det er selvfølgelig meget praktisk, at jeg kan gøre det nu, hvor jeg alligevel er arbejdsløs, men man bliver jo ikke ligefrem betalt for at gøre det. Det eneste gode - eller i hvert fald sjove - ved opkaldet var, at kombinationen af jobsøgning og bloddonation i min hjerne udviklede sig til den idé, at jeg kan tjene penge på at sælge mine organer. Sådan!
torsdag den 26. marts 2009
Velsoigneret
Så giver man sine personlige oplysninger til folk - navn, fødselsdato, adresse og telefonnummer - bare for at kunne søge job hos dem. Og hvad gør de med det? Ikke en skid.
Af de mange ret store krav, man skal opfylde for at kunne søge og blive ansat, er der dog ét, der hæver sig over alle andre.
Fra Cafe Phister: "Du skal være velsoigneret!"
Din mor skal være velsoigneret! Ikke alene skal man altså have overskud, være præsentabel og smilende, men også velsoigneret. Hvad bliver det næste? Glatbarberet?
Anyway. Jeg har klippet mine negle, det må vel hjælpe lidt. Men skægget får sgu' lov at stå. De kan ikke få det hele.
Af de mange ret store krav, man skal opfylde for at kunne søge og blive ansat, er der dog ét, der hæver sig over alle andre.
Fra Cafe Phister: "Du skal være velsoigneret!"
Din mor skal være velsoigneret! Ikke alene skal man altså have overskud, være præsentabel og smilende, men også velsoigneret. Hvad bliver det næste? Glatbarberet?
Anyway. Jeg har klippet mine negle, det må vel hjælpe lidt. Men skægget får sgu' lov at stå. De kan ikke få det hele.
Hos kommunen
Feriekortet skal jo underskrives af arbejdsgiveren før man kan få sine penge udbetalt. Og hvad så, når man ikke har nogen arbejdsgiver? Så er det A-kassen. Og hvad så, når man ikke er medlem af nogen A-kasse? Så må man op til kommunen.
Jeg ville jo egentlig bare gerne have en underskrift og et stempel. Men de tager sig jo så godt af deres borgere, at jeg fik en tur gennem hele møllen. Jeg havde jo hverken arbejdsgiver eller A-kasse, og da jeg heller ikke var på hverken SU eller bistand, kom der fejlmeddelelser på servicemedarbejderens computerskærm.
"Så har du jo ingen indtægt?"
Nej, det har du ret i.
"Så har du jo ingen penge?".
Nej, det har du ret i! Skal vi træde mere i det eller kan jeg få den underskrift, så jeg kan få bare en lille indsprøjtning til kontoen?
"Så skal du jo i kontakt med jobcentret!?"
Nej. Det skal jeg ikke. Jeg er jobsøgende allerede.
Selvom det sikkert ville være en indsigtsgivende og tankevækkende oplevelse, måske en selvstændig blog værdig, vil jeg følge mine fordomme og lade være med at gå ind i det system. Jeg har svært ved at forestille mig, at det kan være umagen værd. Men nu må der da også snart være nogen, der reagerer lidt mere positivt på mine ansøgninger.
Jeg fik stemplet og underskrevet feriekort, og nu er det sendt afsted. Nu håber jeg bare, at Feriefonden er mere oppe på dupperne end de 10 andre virksomheder, jeg forsøger mig med for tiden.
Jeg ville jo egentlig bare gerne have en underskrift og et stempel. Men de tager sig jo så godt af deres borgere, at jeg fik en tur gennem hele møllen. Jeg havde jo hverken arbejdsgiver eller A-kasse, og da jeg heller ikke var på hverken SU eller bistand, kom der fejlmeddelelser på servicemedarbejderens computerskærm.
"Så har du jo ingen indtægt?"
Nej, det har du ret i.
"Så har du jo ingen penge?".
Nej, det har du ret i! Skal vi træde mere i det eller kan jeg få den underskrift, så jeg kan få bare en lille indsprøjtning til kontoen?
"Så skal du jo i kontakt med jobcentret!?"
Nej. Det skal jeg ikke. Jeg er jobsøgende allerede.
Selvom det sikkert ville være en indsigtsgivende og tankevækkende oplevelse, måske en selvstændig blog værdig, vil jeg følge mine fordomme og lade være med at gå ind i det system. Jeg har svært ved at forestille mig, at det kan være umagen værd. Men nu må der da også snart være nogen, der reagerer lidt mere positivt på mine ansøgninger.
Jeg fik stemplet og underskrevet feriekort, og nu er det sendt afsted. Nu håber jeg bare, at Feriefonden er mere oppe på dupperne end de 10 andre virksomheder, jeg forsøger mig med for tiden.
Abonner på:
Opslag (Atom)