Forhåbentligt en blog om en kortvarig og succesfuld jobsøgning. I hvert fald mit personlige aktiveringsprojekt.
fredag den 3. april 2009
Dag 12
Der kom ikke nogen e-mail fra Tuborg i dag. Og heller ingen former for livstegn fra potentielle arbejdsgivere. Det var så to ugers jobsøgning.
torsdag den 2. april 2009
Arbejdsløshedens små glæder
"Vind en tur til New York" stod der på den Tuborg Classic dåse, jeg delte med min kæreste for et par uger siden. Da min kæreste bor i New York, havde vi købt netop denne slags øl, så jeg kunne vinde en tur over til hende. For selvom flybilletter er usædvanligt billige for tiden, er det som arbejdsløs noget uoverskueligt at skrabe stakater nok sammen til en sådan. Af konkurrencens regler fremgik det, at man kunne deltage tre gange pr. person pr. dag, og på den måde øge sine chancer betydeligt. Det har været et lidt trivielt tastearbejde, men jeg overbeviste mig selv om, at det kunne være en god investering, så jeg deltog i konkurrencen for både min far og jeg hver dag frem til konkurrencen sluttede her 31. marts.
Der var selvfølgelig kun en enkelt tur til New York på højkant, og så en masse bras fra Tuborg som sekundære præmier. Jeg følte mig helt overbevist om, at det store antal lodder vi måtte have i trækningen ville medføre en gevinst, men jeg var mindst lige så sikker på, at det ville blive noget ubrugeligt. I hvert fald ikke rejsen.
I går kom min far så og viste mig en mail, hvori der stod: "[...] Det er en glæde at sende dig denne mail, som er en bekræftelse på at du har vundet 2 stk. biografbilletter i Tuborg Classic konkurrencen på tuborg.dk." Sådan! Biografbilletter er altid brugbare, og især når man er arbejdsløs, er gratis underholdning guld værd.
Jeg tjekkede herefter min egen e-mail og fandt en mail fuldstændigt magen til: "[...] Det er en glæde at sende dig denne mail, som er en bekræftelse på at du har vundet 2 stk. biografbilletter i Tuborg Classic konkurrencen på tuborg.dk.". Sådan! Så var der 2 x 2 billetter hjemme.
Det var en stor opmuntring midt i den nedslående jobsøgning, men alligevel også ærgerligt, at det ikke blev til 1. præmien.
I dag kom min far så med en ny mail fra Tuborg: "[...] Det er en glæde at sende dig denne mail, som er en bekræftelse på at du har vundet en Jazzet Classic taske i Tuborg Classic konkurrencen på tuborg.dk." (Det var så det bras, jeg snakkede om tidligere.) Hvorefter jeg tjekker mig egen mail, og finder en absolut identisk mail i indbakken. Så nu har vi også vundet to Tuborg-tasker.
Hvad i alverden er det, der foregår?
Jeg har fødselsdag i morgen, så nu satser jeg på, at præmietrækningen i morgen afsluttes med førstepræmien til mig! Indtil da kan man jo fundere lidt over, hvordan en jazzet taske mon ser ud.

onsdag den 1. april 2009
Skægstubbenes skæbne
De efterhånden alt for lange hår, der for tiden gør mit ansigt usoigneret, skulle jo egentlig væk senest på fredag, hvor jeg regnede med at skulle til jobsamtale hos Dansk Flygtningehjælp. Men nej, ikke engang på min egen fødselsdag får jeg mulighed for at få et job. Jobsamtalen er nemlig blevet udskudt til næste uge på grund af sygdom. Således får mine skægstubbe også lov at overleve lidt endnu. Jeg er begyndt virkelig at føle mig som en arbejdsløs.
I et af mine første indlæg på denne blog forsøgte jeg at skrive mig ud af muligheden for et job i Rema1000, og jeg har lykkeligt glemt alt om mareridtet lige siden. Men efter 18 jobansøgninger, hvoraf mindre end halvdelen er blevet besvaret, og hvoraf ingen har givet noget konkret resultat endnu, er skrækscenariet begyndt at dukke op igen. Nu er det også blevet genoplivet af min ligeledes arbejdsløse ven, der, udover at have søgt job i noget så nedrigt som Shell, er blevet indkaldt til jobsamtale i Netto. Det ville være en falliterklæring for mig at blive ansat i Rema1000, men der begynder snart at tegne sig et valg for mig mellem pest og kolera. Skal det være æren eller økonomien, der går fallit? Lige nu er skægstubbene de eneste vindere, og det er der sgu' ikke meget ved.

tirsdag den 31. marts 2009
En dårlig overraskelse
Så ringer de pludselig fra Amnesty, hvor jeg har søgt job. Men er det for at tale om ansættelse eller jobsamtale? Nej. For at få mig til at hæve mit månedlige bidrag, så jeg kan gå endnu mere konkurs.
Rent apropos, så burde banken lukke mit Dankort nu, for der er vist ved at komme et egentligt overtræk. De tænker sikkert, at de hellere lige må give mig frem til den første. Tak for tålmodigheden, men der er altså ikke udsigt til nogen lønoverførsel.

mandag den 30. marts 2009
Røverhistorier til inspiration
Forresten. Hvis der er nogle derude, der har gode historier fra tidligere jobsøgninger, fx kreative omskrivninger af tidligere jobs/erfaringer i CV, vil jeg meget gerne høre dem. Har brug for inspiration!
Stadig arbejdsløs
Dag 8. Jeg skal til jobsamtale hos Dansk Flygtningehjælp på fredag, men ellers er der godt nok ikke sket noget nyt. Der er simpelthen så mange arbejdsgivere, der ganske enkelt ikke svarer. Så nu har jeg inkorporeret Stein Bagger-strategien i mine ansøgninger. Det nye område jeg har kastet mig over er jobbet som pædagogmedhjælper, og i overensstemmelse hermed er min nye drømmeuddannelse så blevet pædagog-/læreruddannelsen. Kryds fingre for, at det giver resultater!
Abonner på:
Opslag (Atom)