Når kloge folk forsøger at svare på, hvordan Hitler kunne komme til magten i 1930ernes Tyskland, bliver den økonomiske krise og høje arbejdsløshed ofte angivet som årsager. Jeg har altid haft svært ved at forstå, hvorfor man skulle miste besindelsen "bare" fordi man ikke har et arbejde. Det er ikke længere en lige så stor gåde for mig.
Min seneste idé er for eksempel, inspireret af Blekingegadebanden, at gennemføre et kup eller røveri af en art. Og indtil en af mine venner spurgte, om ikke det ville være mærkeligt at have massevis af "mini-jakober"
rendende rundt, overvejede jeg helt seriøst at blive sæddonor for at tjene penge. Efter at have afskrevet de to nævnte ideer som uholdbare, er jeg nu igang med at undersøge mulighederne for at blive avisomdeler. Det vil sige udføre fysisk hårdt arbejde i nattetimerne uden nattillæg.
Uanset hvor lange mine skægstubbe og hvor stort underskuddet på min konto bliver, kommer jeg aldrig til at blive tiltrukket af det yderste højre. Og jeg kan stadig heller ikke gøre rede for den mekanisme, der fører folk fra arbejdsløshed til vanvid. Men der er vist noget om snakken.
mandag den 6. april 2009
søndag den 5. april 2009
Arbejdsløs blogger fængslet!
I sommers dansede jeg med en koreansk udseende pige på en bar i Singapore. Alene tanken om et så eksklusivt sted forekommer mig nu helt absurd på grund af min økonomiske situation, men det er nu ikke det, der er pointen. Da vi havde danset - eller hvad man nu skal kalde de bevægelser, jeg er i stand til at udføre - spurgte jeg hende, hvor hun var fra, og hun svarede "Korea". Jeg var selvfølgelig nysgerrig efter at høre, om det var Syd- eller Nordkorea, selvom jeg ganske fordomsfuldt forestillede mig, at hun måtte være fra Sydkorea for at have friheden til at befinde sig i den situation, jeg mødte hende i. Min fordom viste sig at være rigtig, og jeg kvitterede med svaret "Good for you".
Nu er Nordkorea så begyndt at lege med diverse faretruende missiler, hvilket nok nedsætter bekvemmeligheden ved at bo i Sydkorea. Men det er ikke det eneste, der har ændret ved min forestilling om sikkerhed og frihed i Singapore-pigens hjemland. I dag faldt jeg nemlig over følgende artikel http://politiken.dk/udland/article634001.ece, der omtaler en sydkoreansk mand, som er blevet fængslet for at blogge om den økonomiske krise. Ifølge artiklen havde den 30-årige mand - der i øvrigt er arbejdsløs - på sin blog spået om forskellige økonomiske problemer, og derved spredt "ondsindede rygter", som kunne skade økonomien. Det er åbenbart ikke tilladt i Sydkorea, og bloggeren risikerer op til fem års fængsel.
Jeg har godt nok endnu ikke kastet mig ud i de store pessimistiske spådomme her på bloggen, men der er alligevel visse ligheder mellem sydkoreanerens blog, og det jeg foretager mig. Det er besynderligt, og virkelig uretfærdigt, at to så ens udgangspunkter, har så forskellige konsekvenser. Han ender nok i fængsel, og det værste, der kan ske mig, er at jeg må "nedlade" mig til at modtage kontanthjælp.
Nu er Nordkorea så begyndt at lege med diverse faretruende missiler, hvilket nok nedsætter bekvemmeligheden ved at bo i Sydkorea. Men det er ikke det eneste, der har ændret ved min forestilling om sikkerhed og frihed i Singapore-pigens hjemland. I dag faldt jeg nemlig over følgende artikel http://politiken.dk/udland/article634001.ece, der omtaler en sydkoreansk mand, som er blevet fængslet for at blogge om den økonomiske krise. Ifølge artiklen havde den 30-årige mand - der i øvrigt er arbejdsløs - på sin blog spået om forskellige økonomiske problemer, og derved spredt "ondsindede rygter", som kunne skade økonomien. Det er åbenbart ikke tilladt i Sydkorea, og bloggeren risikerer op til fem års fængsel.
Jeg har godt nok endnu ikke kastet mig ud i de store pessimistiske spådomme her på bloggen, men der er alligevel visse ligheder mellem sydkoreanerens blog, og det jeg foretager mig. Det er besynderligt, og virkelig uretfærdigt, at to så ens udgangspunkter, har så forskellige konsekvenser. Han ender nok i fængsel, og det værste, der kan ske mig, er at jeg må "nedlade" mig til at modtage kontanthjælp.
lørdag den 4. april 2009
Pis
Jeg fik heller ikke jobbet som generalsekretær for NATO. Har givet op og er gået i sommermode. Mød mig på gaden - ham der med skægget.
fredag den 3. april 2009
Dag 12
Der kom ikke nogen e-mail fra Tuborg i dag. Og heller ingen former for livstegn fra potentielle arbejdsgivere. Det var så to ugers jobsøgning.
torsdag den 2. april 2009
Arbejdsløshedens små glæder
"Vind en tur til New York" stod der på den Tuborg Classic dåse, jeg delte med min kæreste for et par uger siden. Da min kæreste bor i New York, havde vi købt netop denne slags øl, så jeg kunne vinde en tur over til hende. For selvom flybilletter er usædvanligt billige for tiden, er det som arbejdsløs noget uoverskueligt at skrabe stakater nok sammen til en sådan. Af konkurrencens regler fremgik det, at man kunne deltage tre gange pr. person pr. dag, og på den måde øge sine chancer betydeligt. Det har været et lidt trivielt tastearbejde, men jeg overbeviste mig selv om, at det kunne være en god investering, så jeg deltog i konkurrencen for både min far og jeg hver dag frem til konkurrencen sluttede her 31. marts.
Der var selvfølgelig kun en enkelt tur til New York på højkant, og så en masse bras fra Tuborg som sekundære præmier. Jeg følte mig helt overbevist om, at det store antal lodder vi måtte have i trækningen ville medføre en gevinst, men jeg var mindst lige så sikker på, at det ville blive noget ubrugeligt. I hvert fald ikke rejsen.
I går kom min far så og viste mig en mail, hvori der stod: "[...] Det er en glæde at sende dig denne mail, som er en bekræftelse på at du har vundet 2 stk. biografbilletter i Tuborg Classic konkurrencen på tuborg.dk." Sådan! Biografbilletter er altid brugbare, og især når man er arbejdsløs, er gratis underholdning guld værd.
Jeg tjekkede herefter min egen e-mail og fandt en mail fuldstændigt magen til: "[...] Det er en glæde at sende dig denne mail, som er en bekræftelse på at du har vundet 2 stk. biografbilletter i Tuborg Classic konkurrencen på tuborg.dk.". Sådan! Så var der 2 x 2 billetter hjemme.
Det var en stor opmuntring midt i den nedslående jobsøgning, men alligevel også ærgerligt, at det ikke blev til 1. præmien.
I dag kom min far så med en ny mail fra Tuborg: "[...] Det er en glæde at sende dig denne mail, som er en bekræftelse på at du har vundet en Jazzet Classic taske i Tuborg Classic konkurrencen på tuborg.dk." (Det var så det bras, jeg snakkede om tidligere.) Hvorefter jeg tjekker mig egen mail, og finder en absolut identisk mail i indbakken. Så nu har vi også vundet to Tuborg-tasker.
Hvad i alverden er det, der foregår?
Jeg har fødselsdag i morgen, så nu satser jeg på, at præmietrækningen i morgen afsluttes med førstepræmien til mig! Indtil da kan man jo fundere lidt over, hvordan en jazzet taske mon ser ud.
Der var selvfølgelig kun en enkelt tur til New York på højkant, og så en masse bras fra Tuborg som sekundære præmier. Jeg følte mig helt overbevist om, at det store antal lodder vi måtte have i trækningen ville medføre en gevinst, men jeg var mindst lige så sikker på, at det ville blive noget ubrugeligt. I hvert fald ikke rejsen.
I går kom min far så og viste mig en mail, hvori der stod: "[...] Det er en glæde at sende dig denne mail, som er en bekræftelse på at du har vundet 2 stk. biografbilletter i Tuborg Classic konkurrencen på tuborg.dk." Sådan! Biografbilletter er altid brugbare, og især når man er arbejdsløs, er gratis underholdning guld værd.
Jeg tjekkede herefter min egen e-mail og fandt en mail fuldstændigt magen til: "[...] Det er en glæde at sende dig denne mail, som er en bekræftelse på at du har vundet 2 stk. biografbilletter i Tuborg Classic konkurrencen på tuborg.dk.". Sådan! Så var der 2 x 2 billetter hjemme.
Det var en stor opmuntring midt i den nedslående jobsøgning, men alligevel også ærgerligt, at det ikke blev til 1. præmien.
I dag kom min far så med en ny mail fra Tuborg: "[...] Det er en glæde at sende dig denne mail, som er en bekræftelse på at du har vundet en Jazzet Classic taske i Tuborg Classic konkurrencen på tuborg.dk." (Det var så det bras, jeg snakkede om tidligere.) Hvorefter jeg tjekker mig egen mail, og finder en absolut identisk mail i indbakken. Så nu har vi også vundet to Tuborg-tasker.
Hvad i alverden er det, der foregår?
Jeg har fødselsdag i morgen, så nu satser jeg på, at præmietrækningen i morgen afsluttes med førstepræmien til mig! Indtil da kan man jo fundere lidt over, hvordan en jazzet taske mon ser ud.
onsdag den 1. april 2009
Skægstubbenes skæbne
De efterhånden alt for lange hår, der for tiden gør mit ansigt usoigneret, skulle jo egentlig væk senest på fredag, hvor jeg regnede med at skulle til jobsamtale hos Dansk Flygtningehjælp. Men nej, ikke engang på min egen fødselsdag får jeg mulighed for at få et job. Jobsamtalen er nemlig blevet udskudt til næste uge på grund af sygdom. Således får mine skægstubbe også lov at overleve lidt endnu. Jeg er begyndt virkelig at føle mig som en arbejdsløs.
I et af mine første indlæg på denne blog forsøgte jeg at skrive mig ud af muligheden for et job i Rema1000, og jeg har lykkeligt glemt alt om mareridtet lige siden. Men efter 18 jobansøgninger, hvoraf mindre end halvdelen er blevet besvaret, og hvoraf ingen har givet noget konkret resultat endnu, er skrækscenariet begyndt at dukke op igen. Nu er det også blevet genoplivet af min ligeledes arbejdsløse ven, der, udover at have søgt job i noget så nedrigt som Shell, er blevet indkaldt til jobsamtale i Netto. Det ville være en falliterklæring for mig at blive ansat i Rema1000, men der begynder snart at tegne sig et valg for mig mellem pest og kolera. Skal det være æren eller økonomien, der går fallit? Lige nu er skægstubbene de eneste vindere, og det er der sgu' ikke meget ved.
I et af mine første indlæg på denne blog forsøgte jeg at skrive mig ud af muligheden for et job i Rema1000, og jeg har lykkeligt glemt alt om mareridtet lige siden. Men efter 18 jobansøgninger, hvoraf mindre end halvdelen er blevet besvaret, og hvoraf ingen har givet noget konkret resultat endnu, er skrækscenariet begyndt at dukke op igen. Nu er det også blevet genoplivet af min ligeledes arbejdsløse ven, der, udover at have søgt job i noget så nedrigt som Shell, er blevet indkaldt til jobsamtale i Netto. Det ville være en falliterklæring for mig at blive ansat i Rema1000, men der begynder snart at tegne sig et valg for mig mellem pest og kolera. Skal det være æren eller økonomien, der går fallit? Lige nu er skægstubbene de eneste vindere, og det er der sgu' ikke meget ved.
Abonner på:
Opslag (Atom)