Arbejdsløst vanvid

Når kloge folk forsøger at svare på, hvordan Hitler kunne komme til magten i 1930ernes Tyskland, bliver den økonomiske krise og høje arbejdsløshed ofte angivet som årsager. Jeg har altid haft svært ved at forstå, hvorfor man skulle miste besindelsen "bare" fordi man ikke har et arbejde. Det er ikke længere en lige så stor gåde for mig.

Min seneste idé er for eksempel, inspireret af Blekingegadebanden, at gennemføre et kup eller røveri af en art. Og indtil en af mine venner spurgte, om ikke det ville være mærkeligt at have massevis af "mini-jakober"
rendende rundt, overvejede jeg helt seriøst at blive sæddonor for at tjene penge. Efter at have afskrevet de to nævnte ideer som uholdbare, er jeg nu igang med at undersøge mulighederne for at blive avisomdeler. Det vil sige udføre fysisk hårdt arbejde i nattetimerne uden nattillæg.

Uanset hvor lange mine skægstubbe og hvor stort underskuddet på min konto bliver, kommer jeg aldrig til at blive tiltrukket af det yderste højre. Og jeg kan stadig heller ikke gøre rede for den mekanisme, der fører folk fra arbejdsløshed til vanvid. Men der er vist noget om snakken.