Ekspeditionen og ekspedienten

Min jobekspedition forløb udemærket. Det viste sig til min store lettelse, at Rema1000 ikke havde nogle jobopslag i deres forretning ved Forum, så nu har jeg en god undskyldning for ikke at søge derned. Overordnet set var turen dog ikke nogen udpræget succes idet der var forbavsende få jobopslag på forretningernes ruder i forhold til hvor stort et område, jeg undersøgte. Økonomien er vist ikke helt på toppen, når det eneste, der byder sig fra Vesterbrogade til Nørrebrogade og fra Frederiksberg Centret til Christiansborg er to kedelige cafeer, der mangler personale.

Inde i mit hoved er der begyndt at forme sig en form for rangstige, hvor de forskellige jobs er placeret i forhold til hinanden. De første trin fra bunden udgøres af alt i Frederiksberg Centret sammen med Rema1000 og Netto på Gl. Kongevej. Omkring midten har jeg jobbet som cykelbud, jeg allerede har søgt, og lidt længere oppe findes jobbet i en boghandel eller måske endda et lille hyggeligt antikvariat. Jeg håber ikke, at rangstigen fungerer sådan, at man skal betræde de nederste trin for at komme højere op, men lad os nu se.

Sidstnævnte to trin - boghandlen og antikvariatet - forsøgte jeg på turen at finde hovede og hale på. Jeg snakkede med et par antikvarer, der begge sagde pænt nej tak og fortalte, at der ikke var arbejde nok til at ansætte folk udover dem selv. I de moderne boghandlere foregik der en del mere, men forretningerne er langt fra lige så hyggelige, så det var ikke alle steder jeg overhovedet havde lyst til spørge, om de manglede arbejdskraft. Der var dog især én, der virkede interessant; Atheneum i Nørregade, for der blev nemlig spillet 'The National' over højttalerne, da jeg kom ind i butikken. Ikke bare en enkelt sang, men hele albummet viste det sig. Jeg håbede et kort øjeblik, at det ville være mit lykketræf, men håbet blev hurtigt slukket af en lille bitter ekspedient. Efter at have snakket med hende var jeg nu meget godt tilfreds med, at hun ikke skulle være en fremtidig kollega. Måske var det mine skægstubbe, der afskrækkede hende.

Nå, men jeg fik da i hvert fald kigget mig lidt omkring. Kryds fingre for, at jeg har mere held i sprøjten i morgen, måske nybarberet. Og husk at sige til, hvis I hører om et spændende job til mig!

År 2009 og Rema1000

Første dag i min karriere som arbejdsløs forløber indtil videre roligt. Alt for roligt. Der er absolut ingen reaktion på de fire jobansøgninger jeg har skudt afsted i løbet af weekenden. Men noget skal man jo tage sig til, så nu håber jeg bare at en eller anden, der har brug for en skribent, læser dette og tænker, at jeg godt kunne bruges til at skrive noget mere meningsfyldt.

Det eneste, der er sket indtil videre er, at jeg har fået svar på den e-mail jeg sendte til GAD. I min jeg-kan-sgu-da-søge-arbejde-i-en-boghandel-rus var GAD den første virksomhed jeg kom til at tænke på. Da jeg i fem minutter havde gennemsøgt deres hjemmeside for adresser og information om deres butikker uden nogen succes, sendte jeg en mail for at høre, om det da var umuligt at blive ansat i en af deres boghandler. Svaret var som følger: "[...] Der er ingen info, og det skyldes, at vi ikke længere har nogle fysiske butikker, men er blevet en ren internetbaseret boghandel." Der kan man bare se. Velkommen til år 2009, Jakob. Og velkommen hjem fra USA, noget er der da sket i mellemtiden.

Nu vil jeg så gå ud for at granske lokalområdet for jobopslag. Jeg overvejer om jeg bør fjerne mine ugelange skægstubbe først. Men det gør nok ikke den store forskel, hvis jeg ender i Rema1000 alligevel.