Fejl og fremgang

I sidste uge dummede jeg mig. Der var blevet ringet fra Post Danmark - selvfølgelig den eneste dag, jeg ikke havde mulighed for at tage telefonen - så jeg prøvede at ringe tilbage, uden held. På trods af, at jeg blev ved med at ringe, og endda lagde beskeder på telefonsvareren, var det nu umuligt at få fat i dem. Da jeg så endelig fik fat i vedkommende, der havde haft ringet, havde vi os en (i hvert fald indledningsvist) ret vellykket telefonsamtale om mulig ansættelse. Lige indtil vedkommende spurgte om mine fremtidsplaner, og jeg trådte i spinaten. Jeg ville jo gerne sige noget, der kunne få mig til at fremstå seriøs og troværdig, så jeg fortalte, at jeg satsede på at starte på Journalisthøjskolen til sommer. "Den ligger da i Århus, gør den ikke?" Jo, og så var der ikke så meget mere at snakke om. For i Post Danmark har de åbenbart så mange ansøgere for tiden - til jobbet som lørdagsomdeler! - at de kun ansætter folk, der er indstillet på at arbejde der i mindst et år.

(Apropos Post Danmark, så skal man huske, at når man sender en ansøgning med posten og derfor bruger en stor konvolut, skal man bruge mere end ét almindeligt frimærke. Ellers kommer der bøder, som man ikke har råd til at betale...)

Det var en dum fejl fra min side - jeg glemte at lyve! - men meget lærerig. Så jeg havde mere styr på, hvad jeg lukkede ud til samtalerne i dag. Måske derfor har jeg nu fået et job som phoner for Dansk Flygtninghjælp og er godt på vej til - tror jeg selv - et job som nyhedsresumist i medieovervågningsvirksomheden. Så nu skal jeg nok snart få et liv og holde kæft her på bloggen!