Med nød og næppe

Jeg var i dyb krise her til morgen.

Først kom pakkeposten med de to famøse jazzede Tuborg-tasker, der viste sig i dén grad at leve op til mit prædikat "skrammel". Det er et usselt materiale og et mindst lige så mislykket design. Man kan folde tasken lidt ud, hvorefter der er plads til seks øl. Og så har vi endda fået to af dem. Altså tasker - for hvis det bare øllene, ville det være langt bedre! Hvis ikke det var fordi, jeg er på randen af bankerot, ville jeg med glæde betale folk penge for at komme og fjerne dette skrammel fra mit åsyn og min bopæl. Magen til bras skal man sgu' lede længe efter. Og sikken misbrug af det flotte ord 'jazz'.

Derefter genoptog jeg dybt nedslået jobsøgningen. For at få en form for overblik, lavede jeg en oversigt over de jobs, jeg har søgt, og hvad der var status. Det viste sig, endnu mere nedslående, at jeg havde søgt ikke mindre end 29 jobs - uden udbytte. Og, om muligt endnu mere nedslående, kunne jeg konstatere, at dette resultat var på trods af, at jeg havde sænket mine krav gevaldigt. Således var de seneste jobs på listen: skopudser i Illum tre timer om dagen (som led i en kampagne med herresko, vistnok), lagermedarbejder i Brøndby, 1-dags kundetælling i Rødovre, 1-dags kundetælling i Kbh. S og så job som Hjem-is-mand. De eneste jobs, jeg nægtede at søge var 'deltidsmedarbejder i pølsevogn' og 'salgsassistens i Bageriet'. Faktisk havde jeg allerede fundet telefonnummeret til Bageriet, så jeg kunne ringe, hvilket jeg også havde gjort til hovedkontoret for avisomdelere.

Jeg kunne mærke, hvorfor en stor økonomisk krise sommetider kaldes en depression.

Men så skete der heldigvis noget. Først ringede et vikarbureau og tilbød mig 2x12 timers arbejde i forbindelse med flytning af en virksomhed. Det er selvfølgelig hverken et drømmejob eller en sikring af min fremtid, men det giver da lidt stakater i kassen, det er hurtigt overstået og rimelig ligetil. Derefter fik jeg en reaktion på en af de rykkere, jeg havde sendt til en del af de virksomheder, der har været for sløve. Det var fra medieovervågningsvirksomheden, der havde givet det ubrugelige 'Jeg vender tilbage til dig i nærmeste fremtid'-svar. Nu vil de have mig til samtale i morgen! Da jeg også har en jobsamtale med Dansk Flygtningehjælp i morgen, begynder det pludselig at ligne noget! Men det var sgu' også lige med nød og næppe, nu hvor Inger Støj er blevet ny beskæftigelsesminister. Jeg vil nødigt have min skæbne i hendes fedtede hånd.